Dagtilbud
Hvert af de fem dagtilbud i Randers Kommune har en dagtilbudsbestyrelse, og hver afdeling eller institution under dagtilbuddet har et forældreråd.
Alle forældre med børn i et dagtilbud har mulighed for at blive valgt til dagtilbudsbestyrelsen eller forældrerådet.
Dagtilbudsbestyrelsen fungerer som den overordnede bestyrelse for hele dagtilbuddet, der består af flere afdelinger.
Randers Byråd har den 14. november 2022 vedtaget Styrelsesvedtægten for kommunale dagtilbud i Randers. Styrelsesvedtægten fastsætter rammerne for dagtilbudsbestyrelsens og forældrerådets arbejde.
Læs styrelsesvedtægten for dagtilbud i Randers Kommune.
Dagplejen
I dagplejen er der en fælles bestyrelse, som repræsenterer forældre med børn i dagpleje.
Randers byråd har vedtaget en styrelsesvedtægt for dagplejen, der fastsætter rammen for arbejdet i bestyrelsen. I styrelsesvedtægten kan I som forældre få information om valg, repræsentation m.v.
Læs styrelsesvedtægten for dagplejen.
Få et overblik over hvilke forældre, der er repræsenteret i forældrebestyrelsen for dagplejen.
Selvejende institutioner
En selvejende institution har egen vedtægt, og institutionen har indgået en driftsoverenskomst med Randers Byråd.
For nærmere information om forældresamarbejdet og forældreindflydelse i en selvejende institution kan du besøge institutionens hjemmeside eller henvende dig til bestyrelsen, lederen eller personalet.
Bestyrelsen for den enkelte selvejende daginstitution udarbejder selv gældende styrelsesvedtægt og forretningsorden.