Specialpædagogiske tilbud

Børn i dagtilbud og institutioner kan få specialpædagogiske tilbud, hvis de har særlige behov.

Målet for alle børn i Randers Kommune er, at de skal være inkluderet i et socialt fællesskab, hvor deres trivsel, læring og udvikling stimuleres.

Ressourcerne til indsatsen for børn med særlige behov er udlagt til dagtilbud og institutioner. Her aftales den pædagogiske indsats for barnet i tæt samarbejde med forældre og den tværfaglige gruppe.

Indsatsen kan organiseres som:

  • Individuel støtte til barnet.
  • Pædagogiske tiltag i forhold til barnet og den gruppe, som barnet indgår i.
  • Overflytning til ressourcegruppe. Målgruppen er børn, der har brug for en særlig struktureret indsats i et mindre  og overskueligt pædagogisk miljø.
  • Overflytning til Specialbørnehaven Lucernevej. Målgruppen er børn med vidtgående, varige, fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.